Kulturmøder på Roskilde Festival Rotating Header Image

Uncategorized

Kulturmøde-redaktionen

Mandag d. 23. juni mødtes de fleste fra redaktionen for første gang. De meget glade mennesker, der alle er opsat på at lave en masse spændende radio om kulturmøder, kan ses lige her…

Ikke alle er med på billedet, bl.a. mangler Sanne Stephansen & Rikke Jensen – vores to skønne kontakter hos Roskilde Festival Højskole og Roskilde Festival, som vi jo laver dette projekt sammen med. Men mon ikke der også kommer billeder af dem ved lejlighed? Men den lille bebs, der er også er med på billedet, kommer nu ikke med på festival; hun savnede bare mor og far denne aften.

 

Pink til drenge og blå til piger i 1918

Lige lidt fra en ret interessant artikel i kvinfo.dk:
Den generelle accepterede regel er pink til drenge og blå til piger. For pink er en mere beslutsom og stærkere farve, og derfor egnet til drenge, mens blå, som er mere sart og nydelig, er pænere til piger“. Citatet stammer fra Ladies Home Journal, der i 1918 rådede sine læsere om de naturlige farver for drenge og piger…

Historikeren ved University of Maryland, Jo B. Paolettti, har fundet ud af, at stormagasinet Filenes og Marshall Field tilbage i 1927, stadig pegede på pink til drengene, mens at den pink farve blev anbefalet til drengene helt op til 1940. Herefter vendte det til det, vi kender i dag – dog med et kort ophold i 1970’erne, hvor der ikke var helt så mange kønsspecifikke farver til børn. Sjovt, som kulturer ændrer sig over tid!

Også børns legetøj er kønnet samt mere og mere kønsadskilt. Men hvorfor det egentlig i et land som Danmark, hvor vi ellers tit og ofte bryster os af ligestilling kønnene imellem?
Ja, ifølge Grethe Kragh-Müller, der er forsker ved Institut for Læring på Danmarks Pædagogiske Universitet, skyldes det bl.a. at ”når drenge og piger kommer til verden, så møder de en kønnet verden, de møder voksne, som forventer noget andet af dem, taler anderledes til dem og handler anderledes overfor dem, alt efter om de er drenge eller piger. De opdager, at der er en verden for drenge og en verden for piger, og der er nogle måder man er på, og nogle ting man leger med, når man er pige, og der er nogle andre ting man leger med, og måder man er på, når man er dreng. Så på den måde spiller den biologi, man har med sig en rolle for hvilken verden, der bliver deres, og også for hvordan de går ind i den”.

Det er faktisk den samme diskussion, som Irmas nye forfejlede, kønssteroetype annoncekampagne knytter an til. Men det er en historie for en anden dag…

Kulturmødet

Nalle Kirkvåg har lige været nysgerrig og undersøgt, hvad det her kulturmøde(r) egentlig betyder? Og det blev en spændende søgning, for manner der er mange definitioner!

Helt grundlæggende kan et kulturmøde siges at være: “en proces, hvor mennesker med forskellige baggrunde lærer hinanden at kende. Hvor kulturelle ligheder og forskelle, udveksler erfaringer og påvirker hinanden, på skoler, i offentlige institutioner, på arbejdspladser, i bylivet – ja overalt i det danske samfund mødes mennesker i dag med forskellige sprog og kulturer” (kilde).

Center for Konfliktløsning skelner de mellem f.eks. interkulturelle konflikter og pædagogiske kulturmøde, mens Asad Ahmad forsøger “at opløse kulturbegrebet og gøre det til noget konkret og håndterbart“.

Også medieforsker Rikke Andreasens definition af kultur er ret så relevant. Hun beskriver bl.a., hvordan (helt grundlæggende) findes to definitioner på kultur: 1: et beskrivende kultursyn & 2: et komplekst kultursyn.

  1. Beskrivende kultursyn: her er kultur udtryk for fælles normer og værdier, dvs. medfødte. Dette præger så ens opførsel og måde at tænke på. I denne her kulturforståelse er: opførsel = kultur. Man kan derfor beskrive andre alene ud fra deres kultur.
  2. Komplekse kultursyn: her er kultur ikke noget, man er, men noget man gør. Dvs. det er tillært og ikke medfødt (genetisk, i blodet mv.). Kultur er derfor konstant foranderligt, hvorfor det kan forhandles og/eller dekonstrueres.
    Her er der altså ingen egentlig fælles enhedskultur. Derimod indgår alle i en række subkulturer med forskellige normer/værdier. Hermed er kultur ikke en forklaringsmodel for menneskers handlinger, men derimod resultater af en række komplekse kombinationer ml. den enkelte og de sociale og kulturelle sammenhænge hun/han indgår i.

Det er desuden værd at bemærke, at samtlige (mainstream)nyhedsmedier konsekvent benytter et beskrivende kultursyn i deres fremstilling – især af synlige etniske minoriteter…

Det beskrivende kultursyn knytter for øvrigt an til en meget sejlivet ”myte om Danmark som et homogent land (…). Sådan har det bare aldrig været. Ideen om en danskhed man kan opbevare i en kasse, er ren kulturel nostalgi. Der har altid været store sociale og kulturelle forskelle i Danmark. Mellem borgerlige og arbejdere, mellem Vestjylland og København osv. Sønderjysk kultur er f.eks. anderledes end københavnsk, fordi Sønderjylland er et grænseområde”. Det oplyser Richard Jenkins, der er professor v. Department of Sociological Studies (University of Sheffield) til Information.

Og så er der de mere eksklusive subkulturer…f.eks. Taqwacore, der for øvrigt er et verdensomspændende fænomen. Bevægelsen begyndte i fiktionens verden, da Michael Muhammad Knight i 2003 skrev samt udgav romanen The Taqwacores – om et muslimsk punkerkollektiv i Buffalo. Blandt beboerne er der (jf. Information) muslimske bøsser, en burkaklædt punkerpige, der deler blowjobs ud, sufier med hanekam, indonesiske skatere og en flok skæve muslimske skinheads, der bruger pizzabakker som bedetæpper. Deres stue, hvor der er slået hul i væggen i retning mod Mekka, rummer både fester samt bøn, der annonceres af en elektrisk guitar. Beboernes tilværelse består af lige dele sex, stoffer og religion, mens de dyrker en islamisk punksubkultur, der hedder Taqwacore – afledt af ordene hardcore og det arabiske ord for det at være gudfrygtig: taqwa.
Dette (og meget mere) kan du for øvrigt læse mere om på denne blog

Roskilde Festival Højskole

Vidst du, at Roskilde Festival er ved at etablere en Højskole? Well, faktisk er der tale om et 100% selvstændigt projekt, da Højskolen bliver selvejende med egen bestyrelse mm. Så, altså ret fedt, at der endelig kommer en højskole, der tager udgangspunkt i miljøet omkring Roskilde Festival!

Roskilde Festival Højskole åbner 1. januar 2014. Fokus er “oplevelsesproduktion, innovation og verdensborgerskab“. Her vil man bl.a. koble dannelse med social– og oplevelsesproducerende innovation ved f.eks. at knytte højskoletradition med Roskilde Festivals erfaringer og engagement. Visionen er, at Højskolen skal danne ramme for ligeværdige møder og levende samspil mellem de forskellige mennesker, kulturer og livssyn.

Højskolen vil også arbejde på at skabe forståelse for, hvilke kvalifikationer der kræves, for at man bliver i stand til at skabe værdi for andre. Ligesom målet er at inspirere det enkelte menneske til at handle samt til at virkeliggøre sine ideer og drømme sammen med andre. Og så vil de udfordre samfundet samt fordre kritisk stillingtagen og nytænkning. Og det er da lige, hvad nutidens samfund har brug for!

Der findes for øvrigt et super fedt videolink, som du kan ser her: ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE.
Du kan læse mere om visionen for højskolen og deres værdigrundlag i højskolens prospekt, som du kan downloade her. Og hvis du vil vide mere, kan her læse om Højskolens vision for dannelse, undervisning, hovedfag og sidespor.

Jeg kan da også lige fortælle, at Kulturmøder på Roskilde Festival 2011 produceres sammen med Roskilde Festival Højskole (og selvfølgelig Roskilde Festival). Ja, uden Højskolen ville projektet slet ikke kunne realiseres!

Hvis du vil i kontakt med Højskolen… Og så er de jo også på Fjæsbogen.

Kulturmøder Roskilde Festival

Tilbage i 2006 var Nalle Kirkvåg projektleder på Roskilde Festival. Her indrettedes et Speakers’ Corner, inspireret af det i Hyde Park i London. Temaet ‘var dem & os’. Ideen var, at indbudte gæster sammen med publikum skulle debattere alt det her med dem & os. Så det var vigtigt, at der var flere forskellige holdninger og ideer til stede og til debat. Og hvad er bedre end at sætte to så forskellige danskere med hver deres baggrund til at debattere danskhed?

Hermed opstod ideen om at give ordet bl.a. til Fasael Rehman (K) og Morten Messerschmidt (DF). Det Messerschmidt på talerstolen. Efter de to havde holdt tale, kom en lang række publikummer på, hvilket gave masser af god debat!

 

Kulturmøder er et fælles projekt mellem Roskilde Festivals Højskole, Roskilde Festival og Polykromfonden.

Kulturmødeprojekt på Roskilde Festival 2011

Velkommen til vores omfattende radio- og kulturmødeprojekt på Roskilde Festival 2011. Her vil 16 frivillige indholdsproducenter formidle 7 unikke kulturmøder. De frivillige optager og producerer i løbet af blot ét døgn på festivalen (torsdag-fredag) 7 indslag af 10-15 min. Alle indslag, der for øvrigt redigeres på stedet, sendes direkte, samt podcastes til festivalens gæster. Projektet finder sted i samarbejde med Polykromfonden, Roskilde Festival og Roskilde Festival Højskole.

Ideen er, at projektmedarbejderene gennem montage, reportage og interview beskriver og dokumenterer en række af ét døgns kulturmøder på årets Roskilde Festival. Disse unikke kulturmøder medieres og sendes siden i æteren, på dette site samt til smartphones. Noget sådan er faktisk aldrig før set, så alene det gør jo dette projekt unikt…

Fokus er på kulturmødet. For det er jo gennem mødet med andre mennesker, man ikke nødvendigvis kender på forhånd, altså mennesker der er anderledes end en selv, der klæder sig på anden vis, og måske mener noget andet end en selv, at der opstår nogle nye og unikke (kultur)møder. Men vi har også fokus på de poetiske beskrivelser af menneskerne, overgangen fra nat til dag…samt ikke mindst alle de mange intense øjeblikke der finder sted, når publikum torsdagen igennem gør sig klar til at indtage selve (musik)festivalpladsen kl. 17.00.