Vidst du, at Roskilde Festival er ved at etablere en Højskole? Well, faktisk er der tale om et 100% selvstændigt projekt, da Højskolen bliver selvejende med egen bestyrelse mm. Så, altså ret fedt, at der endelig kommer en højskole, der tager udgangspunkt i miljøet omkring Roskilde Festival!
Roskilde Festival Højskole åbner 1. januar 2014. Fokus er “oplevelsesproduktion, innovation og verdensborgerskab“. Her vil man bl.a. koble dannelse med social– og oplevelsesproducerende innovation ved f.eks. at knytte højskoletradition med Roskilde Festivals erfaringer og engagement. Visionen er, at Højskolen skal danne ramme for ligeværdige møder og levende samspil mellem de forskellige mennesker, kulturer og livssyn.
Højskolen vil også arbejde på at skabe forståelse for, hvilke kvalifikationer der kræves, for at man bliver i stand til at skabe værdi for andre. Ligesom målet er at inspirere det enkelte menneske til at handle samt til at virkeliggøre sine ideer og drømme sammen med andre. Og så vil de udfordre samfundet samt fordre kritisk stillingtagen og nytænkning. Og det er da lige, hvad nutidens samfund har brug for!
Der findes for øvrigt et super fedt videolink, som du kan ser her: ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE.
Du kan læse mere om visionen for højskolen og deres værdigrundlag i højskolens prospekt, som du kan downloade her. Og hvis du vil vide mere, kan her læse om Højskolens vision for dannelse, undervisning, hovedfag og sidespor.
Jeg kan da også lige fortælle, at Kulturmøder på Roskilde Festival 2011 produceres sammen med Roskilde Festival Højskole (og selvfølgelig Roskilde Festival). Ja, uden Højskolen ville projektet slet ikke kunne realiseres!
Hvis du vil i kontakt med Højskolen… Og så er de jo også på Fjæsbogen.