Lige lidt fra en ret interessant artikel i kvinfo.dk:
“Den generelle accepterede regel er pink til drenge og blå til piger. For pink er en mere beslutsom og stærkere farve, og derfor egnet til drenge, mens blå, som er mere sart og nydelig, er pænere til piger“. Citatet stammer fra Ladies Home Journal, der i 1918 rådede sine læsere om de naturlige farver for drenge og piger…
Historikeren ved University of Maryland, Jo B. Paolettti, har fundet ud af, at stormagasinet Filenes og Marshall Field tilbage i 1927, stadig pegede på pink til drengene, mens at den pink farve blev anbefalet til drengene helt op til 1940. Herefter vendte det til det, vi kender i dag – dog med et kort ophold i 1970’erne, hvor der ikke var helt så mange kønsspecifikke farver til børn. Sjovt, som kulturer ændrer sig over tid!
Også børns legetøj er kønnet samt mere og mere kønsadskilt. Men hvorfor det egentlig i et land som Danmark, hvor vi ellers tit og ofte bryster os af ligestilling kønnene imellem?
Ja, ifølge Grethe Kragh-Müller, der er forsker ved Institut for Læring på Danmarks Pædagogiske Universitet, skyldes det bl.a. at ”når drenge og piger kommer til verden, så møder de en kønnet verden, de møder voksne, som forventer noget andet af dem, taler anderledes til dem og handler anderledes overfor dem, alt efter om de er drenge eller piger. De opdager, at der er en verden for drenge og en verden for piger, og der er nogle måder man er på, og nogle ting man leger med, når man er pige, og der er nogle andre ting man leger med, og måder man er på, når man er dreng. Så på den måde spiller den biologi, man har med sig en rolle for hvilken verden, der bliver deres, og også for hvordan de går ind i den”.
Det er faktisk den samme diskussion, som Irmas nye forfejlede, kønssteroetype annoncekampagne knytter an til. Men det er en historie for en anden dag…