Kulturmøder på Roskilde Festival Rotating Header Image

Uncategorized

Hindenburg

Med et radioprojekt som Kulturmøder på Roskilde Festival, skal der redigeres en del, før de 6 podcast ligger klar. Til dette valgte vi et dansk redigerings-program: Hindenburg, der er udviklet bl.a. af Nick  Dunkerley, der tidligere har arbejdet som tekniker på web- & teknik mv. programmet Harddisken på P1. Men efter DR fyrede deres radioteknikere, samt overlod den meste (radio)teknik til deres journalister og studieværter, har Dunkerly m.fl. arbejdet på at udvikle Hindenburg til netop radio- og podcastproduktion.

Teamet bag Hindenburg lod os nok så venligt gratis bruge deres professionelle version, hvorfor vi kvitterer med info om og omtale af Hindenburg her på sitet. I den anledning stillede vi Nick Dunkerley fem spørgsmål om programmet samt om idealerne bag Hindenburg, herunder om hvorfor bl.a. afrikanere m.fl. skal betale en reduceret pris…

Hvorfor har i udviklet Hindenburg?
Vi har udviklet Hindenburg for at journalister skulle have let forståelige værktøjer ved hånden til at producere radio indslag, som kan overholde broadcast kvalitets krav. Baggrunden herfor er, at der er færre og færre lyd-tekniker til at hjælpe journalister med at sætte niveauer, EQ og kompression, så indslaget lyder godt.

Hvorfor er Hindenburg bedre end andre redigeringsprogrammer?
Hindenburg er ikke bedre end andre lyd redigerings programmer. Det har bare et andet fokus. Gængse lyd redigerings programmer fokuserer på musik produktion, hvilket de er rigtig gode til. Hindenburg Journalist fokuserer på historiefortælling og radio, dvs. på audio produktion. Og netop fordi vi har et meget smalt fokus, kan vi optimere programmet til netop denne produktionsform.

Hvad kan Hindenburg, som andre redigeringsprogrammer ikke kan?
Programmet er intuitivt og hjælpsomt. I korte træk kan man sige, at hvis man blot overlader de mest elementære niveau-sætninger til Hindenburg Journalist, ja så kan programmet umiddelbart sendes i radioen, som podcast mv. Og det samme gælder for effekter. Det er faktisk ofte vanskeligt for journalister at sætte EQ og kompression på deres egne stemmer. Det kan især værre vanskeligt i fald man mixer med hovedtelefoner på. Med Hindenburg Journalist skal man ikke gøre sig den slags bekymringer.

Hvorfor skal fattige i Afrika betale mindre for Hindenburg end os andre?
Et af bevæggrundene til at udvikle Hindenburg Journalist var, at også journalister i udviklingslande skulle have de samme redigerings værktøjer som os i den rige del af verden. En af mange udfordringer journalister står med, er bl.a. at forstå de specifikationer, der skal til for at kunne levere til en radio station. Hindenburg Journalist forsøger at mindske de tekniske hindringer. Det kan være udfordrende nok for journalister at lave historier i spirende demokratier, hvorfor manglende økonomiske midler ikke skal værre endnu en hindring! Derfor leverer vi den fulde udgave af programmet til en meget reduceret pris. Og den enkelte journalist er tilmed i stand til at hente en gratis udgave. For historien må altid komme først! (more…)

Kvinder, kusse og køn

Journalist Muhamed Vejzovic undersøger kvinderoller på Roskilde Festival. Han finder bl.a. svar på det, du gerne vil vide om kvinders seksualitet, men som du måske er bange for at spørge om… Hør også om hygiejne, kødfløjter og Camp Cunt, samt om kussomaten og mænd der sluger.

Kvinder, kusse og køn by PolykromFonden.

Teknik: Søren Iversen. Redaktører: Claus Pilehave & Nalle Kirkvåg.

Ensomhed på Roskilde Festival

Roskilde Festival er fest, et væld af mennesker, og mange små fællesskaber i et kæmpe fællesskab. Men fællesskabet kan nogle gange blive ret ensomt.
Og når ensomheden sniger sig ind på en, kan Roskilde Festival blive noget af en udfordring. Så hvad stiller man op med sin ensomhed, når alle andre bare har det sjovt? Journalist Maja Nyvang Christensen har undersøgt fænomenet ensomhed på årets Roskilde Festival.

Ensomhed by PolykromFonden

Teknik: Sune Anderberg. Redaktører: Claus Pilehave & Nalle Kirkvåg.

Urmennesket på festival

Kulturmøder.dk sendte to reportere i marken for bl.a. at undersøge, hvad der sker, når det moderne menneske giver los ved den årlige og rituelle åbning af festival.pladsen torsdag kl. 17.00. Her er der nemlig tradition for, at publikum styrtløber op til Orange Scene, hvor det altså gælder om at komme allerførst.

Urmennesket på festival by PolykromFonden

Bag denne podcast står Olav Hesseldahl og Sophie Fuglesang, teknik: Søren Iversen. Redaktører: Claus Pilehave & Nalle Kirkvåg.

 

Katrine og duften

Anna Thaulow & Katrine Hornstrup Yde har undersøgt lugte på årets festival. For om noget er Roskilde Festival kendetegnet ved sine mange lugte – lige fra urinstøv, mennesker, sved til øl og meget, meget mere.

Katrine og duften by PolykromFonden

Teknik: Søren Iversen. Redaktører: Nalle KirkvågClaus Pilehave.

 

All about the dresses

Alle på Roskilde Festival kender til scenernes forskellige konferencierer. Men hvad er egentlig konferenciens rolle, hvordan forbereder de sig og hvorfor stiller de sig frivilligt til skue på en festival, hvor musikken ellers er i centrum? Journalist Anne Lundgaard har undersøgt dette i montagen om Gertrud & Katrine, der på andet år er konferencierer på Odeon Scenen.

All about the dresses by PolykromFonden

Teknik: Simon Boertmann Brüel. Redaktører: Nalle Kirkvåg & Claus Pilehave.

African Youth Panel

Linn Katarina Grubström er i år på sin første Roskilde Festival nogensinde. Så sammen med medlemmer af African Youth Panel fra Østafrika har hun sat sig for at undersøge, bl.a. hvilke kulturmøder man støder på, når man som hun og African Youth Panel er på sin første musikfestival.

African Youth Panel by PolykromFonden

Teknik: Sune Anderberg. Redaktører: Claus Pilehave & Nalle Kirkvåg.

Leg og dans på Roskilde Festival

Festivalen er nu for alvor kommet i gang, og vi kan fortælle, at der er rigtig god stemning rundt omkring på festivalpladsen. Der bliver danset og leget på utallige måder. Og det foregår ikke kun foran scenerne. Flere steder på pladsen kan den nye dille slackline, der er en moderne form for linedans, opleves. Herudover bliver der blandt andet sjippet og klatret. Gennem denne billedserie vil vi, vise hvordan legen og dansen bringer mennesker sammen…også på Roskilde Festival 2011.

Åbning af Odeon

Torsdag kl. 18:00 åbnede Odeon-scenen. Bandet der satte gang i alle løjerne, var Tama Impala. Kulturmøder.dk var selvfølgelig på pletten for at tage masser af billeder.
Desuden producerede vi en podcast om Odeons-scenens to konferencierer, der hedder All About the Dresses.

Her er en række stemningsbilleder fra åbningen af Odeon på årets festival.

Kapløb mod Orange Scene

Torsdag d. 30.6 skete det endelig, musikpladsen på Roskilde Festival blev åbnet. Og traditionen tro løb en lang række af festivalens gæster om kap mod Orange Scene. Og vores reporter, Olav Hesseldahl løb med – med vores fotograf Simon Witt lige i hælene…