Kulturmøder på Roskilde Festival Rotating Header Image

Uncategorized

Den alsidige redaktion

Som det fremgår af gårsdagens blog, var Kulturmøders redaktion på researchtur til festivalen i lørdags, hvor vi bl.a. oplevede, hvordan hele publikum.camping blev indtaget præcist kl. 18.00 i god ro og orden, hvilket du bl.a. kan se billeder af her.

Men ud over det obligatoriske billede dér foran Orange Scene, fremgår det også af billedet, at der er tale om en meget alsidig redaktion. Vi er både kvinder og mænd i forskellige aldre, ja der er hele 26 år ml. yngste og ældste redaktionsmedlem. Vi er hetero- og homosexuelle, samt blandet etnictet, nationalitet og politisk samt religiøs overbevisning.

Men hvorfor er det vigtigt, spørger du måske dig selv. Og tak for det, det er nemlig et reelt og super godt spørgsmål!

Den alsidige redaktion er med vilje valgt, fordi det giver os mulighed for at se med nogle andre øjne på en festival, der jo i høj grad er domineret af hvide, ofte veluddannede middelklasse unge (samt ikke helt så unge) mennesker, der langt primært er af heteroseksuel observans – eller heteronormativt, som det jo også hedder.

Nu skal vi selvfølgelig lige påpege, at der jo intet som helst er i vejen med at være hvid, veluddannet middelklasse ung/ikke helt så ung og heteroseksuel, slet ikke overhovedet! Men når dette er en norm, hvor vi f.eks. langt primært kun ser hvide mennesker på en festival, der hylder alsidighed og det alternative, er der måske alligevel grund til at lige at stoppe engang samt tænke nærmere over de normer, der er gældende på denne landets største musikfestival.

For mens Roskilde Festival jo definerer sig som alternativ, ja så er festivalens publikum måske ikke helt så alternative, som man fra RFs side synes, håber på eller godt kunne tænke sig. Også derfor vil vi med dette projekt undersøge noget af alt det, der ikke er normativt almindeligt, heller ikke på en festival som denne. Men det og meget mere kan du høre endnu mere om, når vi fra på fredag d. 1.7 lægger de første af de i alt 6-7 podcast ud til fri aflytning bl.a. på dette site. Kort sagt, fortsættelse følger…

P.S.
Og nej, baby er ikke med til at producere Kulturmøder på Roskilde Festival, men var blot med mor og far på festival netop denne ene dag.

Redaktionen på pladsen

Lørdag d. 25. juni var redaktionen på researchtur til Roskilde Festival. Her var vi bl.a. rundt på selve festivalpladsen, der jo først åbner på torsdag kl. 17.00.

Det var ret spændende at se hele Roskilde Festival, her længe inden festivalen er åben for publikum. Og vi kan hilse og sige, at der arbejdes på højtryk med at blive færdige, så det hele er klar, når alle skal ind og høre musik fra og med på torsdag kl. 17.00.

Lørdag var desuden der, hvor RF åbnede for adgang til publikums camping. Her skulle man se, om det var muligt at få alle med på, ikke at vælte hegnet, så man først kom på græs, når det hele var klar hertil. Og bortset fra lidt tumult efter der var åbnet for adgang, forløb det hele meget, meget stille og roligt…

Vores fotograf, Simon Witt, har for taget en række billeder fra gårsdagens åbning, som du kan se mere til her.

Her på bloggen kan du læse meget mere om musikprogrammet, Camp codex også kaldet den dialogsøgende campingguide, om Roskilde Festival Højskoles mange projekter om Pavillion Jr., der spiller op, mens man venter på det helt store brag og vores Kulturmødeprojekt på Roskilde Festival

Festivaldeltagerne indtager campingområdet

Lørdag eftermiddag blev campingområdet på Roskilde Festival åbnet og tusinder af glade og forventningsfulde festivaldeltagere og frivillige stormede ind og indtog pladsen. Overordnet forløb åbningen i god ro og orden. Et enkelt hegn kunne dog ikke stå for presset under kampen om at få de bedste teltpladser.Vi bringer her en fotoreportage.

Nu også med filter…

På Roskilde Festival kan du i år dele dine festivaloplevelser, netop når de finder sted. RF giver dig nemmerlig i år mulighed for at vise verden omkring dig, hvad der sker, mens det sker. Med Live Project kan alle dele videoer og billeder med hinanden.

En real-time video-og foto-blogging-hjemmeside, hvor du kan uploade og dele dine festivaloplevelser i det sekund, de finder sted, er i flg. festivalen, hvad du tilbydes med Live Project. Alt hvad du skal gøre, er at hente den app, som du skal bruge til at optage film eller tage fotos med. Når du så trykker på ’share live’ knappen, postes dine filmklip og fotos direkte i Live Projects webgalleri, sammen med alle de andre på festivalen, der deler foto og film. Og så har du været med til at forevige Roskilde Festival 2011.

Foreløbigt er app’en kun til Android. Du kan hente din app her, så du kan dele din festival med alle os andre!

Du kan se tidligere live video events med Live Project bl.a. fra: AK EXTREME SNOWBOARD FESTIVAL i april 2011 samt fra: REYKJAVÍK FASHION FESTIVAL (marts & april 2011). Live Project er skabt i 2010 af Hörður Kristbjörnsson, Daníel Freyr Atlason & Arnar Yngvason. Live Project er Roskilde Festivals “Official Audience broadcast” i år….

Nogle tager deres del af skraldet på Roskilde Festival

Efter et tip fra Maja Nyvang Christensen har Nalle Kirkvåg læst en interesant artikel i Politiken…om festivalens største campingområde (camping P), hvor ca. 20.000 festivalgæster forventes at overnatte i år. Som kendere af festivalen ved, er det et nærmest syndigt rod, der møder en efter festivalen, hvor mågerne flokkes om resterne fra plus 100.000 menneskers efterladenskaber.

I nogle år har en række kræfter i RF arbejdet på at få festivalens gæster til at tage mere ansvar i forhold til det enorme bjerg af affald, der ligger tilbage. For det ligner jo nærmest et alt andet end rent ragnarok, når RF er overstået… I flg. Politiken drejer det sig om alt fra tomme sprutflasker, makreldåser, luftmadrasser og mudderindsmurte teltduge. Om ødelagte og efterladte soveposer, som flyver rundt i luften. Ja, efter en uges heftig fest er campingområdet omdannet til en af Danmarks største, ildelugtende lossepladser.

Men nu sker der noget, nu skal det være slut med denne lossepladsmentaliet. Well, i hvert fald på camping P, hvor altså ca. 20.000 festivalgæster forventes at overnatte i år.

Med projektet Clean Out Loud vil RF gøre Roskilde Festival larmende ren. 1.500 mennesker har allerede meldt sig til at bidrage til renholdning og bæredygtighed i projektet, som er stablet på benene af en gruppe unge iværksættere. “Vi lægger stor vægt på, at folk ikke bare skal være publikum og blive underholdt, men [at de] derimod skal skabe underholdningen selv.
Vi er meget inspireret af flere udenlandske festivaler som f.eks. Burning Man festivalen i Nevada i USA, der aktiverer brugerne til selv at tage ansvar og efterlader festivalen helt ren hvert år
”, fortæller Nina Johanne og Mathias Wahlstrøm, et par af bagmændene i Clean Out Loud til Politiken.

Det er Vallekilde Højskole, der bl.a. sammen med Roskilde Festival Højskole og RF står bag projektet. Deres vision er at vise, at festivalgæsterne godt kan finde ud af rydde op efter sig selv. “Vi kalder området for Clean Out Loud, fordi der skal skrues op for festen og ned for affaldet”, siger Nina Johanne til Politiken.

Skraldeparade og affaldsdating
Projektgruppen har gennem de seneste måneder været i kontakt med hundrede af mennesker, der alle har vist interesse for at bidrage. “Det er lykkedes os at lave et spændende samarbejde med mange forskellige højskoler, efterskoler og andre etablerede lejre. Forhåbentlig vil der med disse initiativer kunne opnås en mentalitetsændring, så folk fremover vil have en renere tilgang til det at tage på festival”, fortæller Nina Johanne til Politiken.

Det overordnede mål er at efterlade pladsen i samme tilstand, som når portene bliver åbnet. “Vi har fået en masse uopfordrede henvendelser. Nu åbner vi for officielle tilmeldinger”, siger Nina Johanne fra Vallekilde Højskole til Politiken.

Blandt de mange aktiviteter vil der på Clean Out Loud være skraldeparade, loungeområde med affaldsdating og en konkurrence om hvilken lejr, der bliver den reneste. Karmakanonen, der et cykeldrevet musikanlæg, vil også fyre op for musikken.

Du kan her høre mere om projektet…fra et indslag på Københavns Radio/DR.

Andre spændende links fra Politiken: Skraldet hober sig op på Roskilde + Nu må det være nok med det pis på Roskilde + Tusindvis af Roskilde-telte efterladt + Festivalgæster skal selv rydde op.

Adgang til Roskilde Festival

I år sker der noget nyt. Nå ja, det gør der jo hvert år, men i år er det nye bl.a., at der er hele 5 indgange til camping, når denne åbner for alle lørdag 25. juni kl. 18.00. Det betyder, at du skal booke den indgang, du vil ind ad. Dette gør, at alle bliver mere jævnt fordelt ved de 5 indgange, så Roskilde Festival “forventer at have alle inde i løbet af kort tid. Men det kræver, at I hjælper os med at hjælpe jer”.

Du har adgang til alle campingarealer, uanset hvilken indgang du benytter!
Tricket er, at hvis du har planer om at slå din lejr op tidligst muligt, f.eks. lørdag d. 25. hvor camping åbner, ja så kan du foretage en indgangsbooking. Og det er gratis, samt sikrer dig altså adgang fra lørdag 25. juni kl. 18.00. Du går bare ind på burl.dk/booking og taster dit billetnummer, samt vælger, hvilken indgang du vil ind ad. Og så får en print-selv-billet sendt til din mail. Hvis du ombestemmer dig, kan du ombytte til en anden indgang på burl.dk/indgangsombytning, hvilket altså koster et gebyr på 20 kr.!

8.000-12.000 gæster pr. indgang
Hver indgang har et max. antal bookinger og kan derfor godt lukkes for yderligere bookinger. Kapaciteten for de fem indgange er:

  • Indgang 1: 8.000
  • Indgang 2: 9.500
  • Indgang 3: 8.000
  • Indgang 4: 12.000
  • Indgang 5: 9.500

Bemærk at indgange kan blive udsolgt, for senere igen senere at have ledige pladser. Det skyldes, at du i princippet altid kan ændre dit valg af indgang.

Din festival starter, når du har armbåndet på
Når du ankommer til din indgang, vil servicevagter spørge efter din bookingbillet, så RF sikrer, at alle står de rigtige steder. Er du kommet til en forkert indgang, vil RF guide dig videre. Der kører Shuttlebusser mellem alle indgangene, ligesom der kører busser fra Roskilde Station. Busserne kører fra kl. 09.00.

Når indgangene åbner 25. juni kl. 18.00, skal du fremvise din billet. RF venter dog med scanningen af billeten til senere, da det jo handler om at få alle ind så hurtigt som muligt. Du bliver i stedet udstyret med et midlertidigt armbånd, som er gyldigt frem til tirsdag 28. juni kl. 12.00. Du skal altså beholde din billet, når du går ind. Når du er kommet ind og har slået lejren op, så kan du ved alle indgange bytte billetten til dit rigtige Roskilde Festival armbånd.

RF anbefaler dig ikke at komme før lørdag! RF tilbyder nemlig ingen service ved indgangene, ligesom du ikke må campere i området. RF tilbyder heller ikke salg af mad og drikke. Dog vil der være mulighed for at komme på toilettet samt adgang til vand fra vandposter. Så RF anbefaler, at du får dig en god nattesøvn, så du i stedet for ankommer frisk om lørdagen, klar til en hel uges festival.

SMS-tjeneste
Festivalen har oprettet en sms-tjeneste for hver indgang, så du kan få relevant information om adgangsforholdene. Dette er helt gratis. Tilmeld dig servicen ved at sende teksten rf entrance 1 (erstat nummeret med den som indgang, du har booket til) til 1204.

Hvordan ser indgangene ud?
Ved hver indgang er der flere ’båse’ med kø-afmærkere, som du kender det fra pit-køerne ved Orange Scene og Arena. Det gør, at alle nemmere kan respektere rækkefølgen, man ankommer i. Det betyder også, at du nemmere kan komme ind og ud af køen.

RF er i fuldt sving med at skabe indgangene. Du kan her se et eksempel på en indgang. Som du kan se på billedet, ligger indgangen oven på nogle campingfelter. Når RF så har fået publikum igennem om lørdagen, reducerer de indgangene til East, West og ved togstationen, som mange kender fra tidligere år. På den måde bliver disse områder frigjort til camping.

Kort (m.zoom.funktion) over hele festivalen…inkl. de nye indgange.

 

CAMP CODEX

RF har i år introduceret et helt nyt projekt, som de kalder for The Roskilde Festival Camp Codex også kaldet den dialogsøgende campingguide
Målet er både at glædes over alle de fantastiske & kreative lejre, samtidigt med at RF er underlagt en masse praktiske udfordringer. Og hvad gør man så, ja man laver selvfølgelig et dialogsøgende campingguide.kodex!

For RF er fokus på muligheder og udfordringer frem for forbud og de lidt mange løftede pegefingre. For i flg. RF vil de “gerne hylde de skabende og kreative lejre på grænsen mellem det gale og geniale, SAMTIDIG med at der skal være plads til den mere afdæmpede nabolejr, det grønne idégrundlag festivalen ønsker at være funderet i, og de helt konkrete spilleregler som en stor international begivenhed med 130.000 deltagere er underlagt”.

Og det er her, du kommer ind. Du kan hjælpe RF med at gøre det endnu federe i 2012… Kodekset tager sit udgangspunkt i DELTAGERNES idéer, tanker og behov, men kan åbenbart forhandles, idet RF sammen med alle os deltagere evaluerer, korrigerer og perfektionerer kodekset fra år til år”.

Så nu er chancen der. RF vil i hvert fald gerne dialogen, for den er, som de siger “nødvendig for, at vi sammen kan danne fodslag for, hvad der egentlig er vigtigt for den udefinerbare “orange feeling”, som især Roskilde Festivals lejre er garant for”.

Idéer og forbedringer til Camp Codex 2012 kan sendes til: camp@roskilde-festival.dk.

RF har her lavet en meget fiks virtuel bog, som du kan share med dine venner og alle dem, du kender, der skal på festival. Kulturmøder anbefaler hermed ideen om sammen at skabe årets bud på, hvordan vi i 2011 får de fedeste oplevelser på campingområdet, ligesom du selv kan med være med til at skabe næste års bud…

Kulturmøder på Roskilde Festival er et PolykromFonds projekt i tæt samarbejder med Roskilde Festival Højskole og Roskilde Festival.
Der er tale om et radio.projekt med fokus på de møder, som opstår, når mange forskellige kulturer støder sammen, mødes og brydes på kryds og tværs. Kulturmøder på Roskilde Festival producerer sammen med 16 frivillige i løbet af ét døgn på festivalen 7 radio.indslag, hver på 10-15 min. Alle indslag redigeres på stedet, podcastes til festivalens gæster, samt kan høres her på sitet.

Verdensborgerskab & Nye blikke på Roskilde Festival

Nå, men Nalle Kirkvåg har så lige kikket på det her med Roskilde Festival Højskole og RF mm.  Og det ser sgu’ godt ud! For ud over at Højskolen samarbejder med PolykromFonden om Kulturmøder på Roskilde Festival, så laver man også en række andre meget spændende projekter. Tjek f.eks. lige Musik møder tegninger, hvor disse tegneseriekunstnere tegner med og mod hinanden til et improviseret lydtæppe på en lang papirrulle. Og hvor stregerne projiceres op på et lærred, så publikum også er med.

Og tjek Spoken Word, hvor Søren Ulrik Thomsen og Matilde Walter Clark læser op, hvor Debattimen debatterer magt, tegneserier og øl, Musiktime tilsætter forskellige litterære udtryk musik. Hvor der er besøg af Mette Moestrup og Hvedekornstimen, Jens Blendstrup Dorph/Pasternak, Lars Frost, Josephine Klougart og den Orange ordbog.

På ReCycling Waves kan du opleve lydinstallationen ReCycling Waves, der fungerer som en sonisk legeplads, hvor publikum bygger, manipulerer samt udvikler en stor lydcollage. Installationen, der er skabt af Valdemar Schultz Andreasen og Mikkel Bech-Hansen, giver 16 publikummer ad gangen mulighed for, gennem genbrug af ødelagte ghettoblastere, tomme øldåser, trylledej eller vandskåle, at bygge små elektriske sensorer, der kan manipulere værkets lyde i realtid. Og man kan sende lydbidder optaget på mobiltelefon til værket, som så integreres i værkets æteriske lydkulisse. Disse lydcollager bliver altså skabt live, og vil desuden blive optaget, samt gjort tilgængelige som podcasts!

Verdensborgerskabet er muligheden for at indgå i det globale fællesskab. Ideen er, at man som enkelt person kan og bør engagere sig i dette fællesskab. Det kom­mer bl.a. til udtryk i måden, det enkelte individ orienterer sig internationalt. Verdens­borgeren går ind i globale problemstillinger, diskussioner og er her med til at danne og forstærke fællesskaber og skabe nye muligheder for internationale, nationale og/eller lokale løsninger på globale problemer. Verdensbor­geren er velvidende om, at han/hun ikke kan eller skal ændre hele verdenen, men at det er mu­ligt som individ aktivt at påvirke globale forhold og skabe forandring ved fx at ændre på nære forhold.

Og vi hilser fra Roskilde Festival Højskole, der inviterer til åbning af containeren og fernisering med kunstner Maj Hasager søndag d. 26. juni kl. 14. Containeren danner rammen om et hav af aktiviteter vedrørende Verdensborger-pro­jektet. Alt dette foregår i warm-up-dagene…i Art City fra søndag d. 26. juni kl. 14 til torsdag d. 29. juni. Mere om det altsammen her…

 

Spilleplan for Roskilde Festival 2011

Så er spilleplanen for Roskilde Festival 2011 klar. Læs bl.a. om hvornår PJ HARVEY, ALCOHOLIC FAITH MISSION, IRON MAIDEN (suk), PORTISHEAD, VALBY VOKALGRUPPE [sic], THE RAVEONETTES, KAIZERS ORCHESTRA, THE TALLEST MAN ON EARTH, LYKKE LI og ikke mindst SPIDS NØGENHAT – sammen med ca. 160 andre acts de spiller…

Hele programmet kan ses lige her, opdelt på dage, tider, scener ligesom det er inkl. Pavillion Jr. spilleplan. Her spiller jo bl.a. EMMA ACS, SELVHENTER, DE HØJE HÆLE og MESSY SHELTERS…fra søndag d. 26.6 til og med onsdag d. 29.6.

God fornøjelse!

Pavilion Junior

Det kribler i alle lemmer her på redaktionen. For i dag præsenteres de sidste seks navne til Pavilion Junior. På netop den scene præsenteres i warm up dagene (26. til 29. juni) en lang række upcoming nordisk musik. Og her er der virkelig mulighed for at opleve det, du ikke i forvejen vidste, du godt kan lide…

Tjek f.eks. lige 19 årige EMMA ACS, der med syret og udflippet 60’er-psykedelika med farfisa-orgler jo lover rigtig godt. Et godt eksempel på hendes lette syre pop er nummeret Fever, der kan høres her. Det lyder jo som noget fra en hel anden tid…

På Pavilion Junior optræder desuden BATTLEKAT, der har tidligere gemt sig under det kryptiske navn Just A Number 05272011, som i flg. festivalen spiller electropoppede sange, der bl.a. har fanget web magasinets Pitchfork opmærksomhed. BROTHER GRIMM, der gør sig i dansabel hipster-hiphop.
THE ECLECTIC MONIKER
der løb med sejren i årets Karrierekanonen. De stiller med med intet mindre end ni medlemmer…og deres calypso-inspirerede indierockere.
THE MALPRACTICE
med Johannes Gammelby, der jo også spiller i Beta Satan. Her er der i flg. festivalen udsigt til tung og stramt spillet indierock. Også MESSY SHELTERS, et enmandsorkester af Mikkel Bolding, kan opleves. Her er der lagt op til både rock-ekvilibrisme og minimalistisk electronica…

Er du for øvrigt til syre rock, som f.eks. Emma Acs, ja så kan SPIDS NØGENHAT varmt anbefales. Nalle Kirkvåg kan hilse og sige, at bliver det en tilnærmelsesvis lige så fed koncert som sidst, de var på festival, ja så er der virkelig lagt op til et brag af en fest!

Er det bare os, eller kan du snart heller ikke vente længere…?