RF har i år introduceret et helt nyt projekt, som de kalder for The Roskilde Festival Camp Codex også kaldet den dialogsøgende campingguide…
Målet er både at glædes over alle de fantastiske & kreative lejre, samtidigt med at RF er underlagt en masse praktiske udfordringer. Og hvad gør man så, ja man laver selvfølgelig et dialogsøgende campingguide.kodex!
For RF er fokus på muligheder og udfordringer frem for forbud og de lidt mange løftede pegefingre. For i flg. RF vil de “gerne hylde de skabende og kreative lejre på grænsen mellem det gale og geniale, SAMTIDIG med at der skal være plads til den mere afdæmpede nabolejr, det grønne idégrundlag festivalen ønsker at være funderet i, og de helt konkrete spilleregler som en stor international begivenhed med 130.000 deltagere er underlagt”.
Og det er her, du kommer ind. Du kan hjælpe RF med at gøre det endnu federe i 2012… Kodekset tager sit udgangspunkt i DELTAGERNES idéer, tanker og behov, men kan åbenbart forhandles, idet RF sammen med alle os deltagere evaluerer, korrigerer og perfektionerer kodekset fra år til år”.
Så nu er chancen der. RF vil i hvert fald gerne dialogen, for den er, som de siger “nødvendig for, at vi sammen kan danne fodslag for, hvad der egentlig er vigtigt for den udefinerbare “orange feeling”, som især Roskilde Festivals lejre er garant for”.
Idéer og forbedringer til Camp Codex 2012 kan sendes til: camp@roskilde-festival.dk.
RF har her lavet en meget fiks virtuel bog, som du kan share med dine venner og alle dem, du kender, der skal på festival. Kulturmøder anbefaler hermed ideen om sammen at skabe årets bud på, hvordan vi i 2011 får de fedeste oplevelser på campingområdet, ligesom du selv kan med være med til at skabe næste års bud…
Kulturmøder på Roskilde Festival er et PolykromFonds projekt i tæt samarbejder med Roskilde Festival Højskole og Roskilde Festival.
Der er tale om et radio.projekt med fokus på de møder, som opstår, når mange forskellige kulturer støder sammen, mødes og brydes på kryds og tværs. Kulturmøder på Roskilde Festival producerer sammen med 16 frivillige i løbet af ét døgn på festivalen 7 radio.indslag, hver på 10-15 min. Alle indslag redigeres på stedet, podcastes til festivalens gæster, samt kan høres her på sitet.